(senest opdateret 5. december 2022)

Hvem er vi?

Vi er en familie på Møn, der driver et mindre landbrug med slagtekalve af racen jersey, samt grise til slagtning. På gården er der udover tyrekalve også heste, høns og katte. Til gården hører 25 ha, der drives med majs, græs og korn. Dette bruges primært som foder til dyrene, og sikrer dermed en høj grad af selvforsyning.
Velfærdskød er blevet til, fordi vi ønsker at dele den særlige oplevelse det er at få godt, gammeldags dansk kvalitetskød på middagsbordet.
Velfærdskød er vores betegnelse for kød, der kommer fra fritgående dyr, hvor velfærd er i fokus, og hvor håndteringen af dyrene sker med respekt for dem.

Vores mission

Vi sætter selv pris på kød, der smager af noget, som er korrekt modnet, og som ikke er fyldt med tilsætningsstoffer.
De dyr, som vi opdrætter – såkaldt velfærdskød – er kød fra dyr, der hele livet, har haft det godt, og som ikke har oplevet stress. Faktorer, som vi mener, at du kan smage på kødet.

Billede